Nyhedsarkiv
Description:
|
25-05-2009 Hvad koster det IKKE at være synlig?
Beregn hvad du taber ved ikke at blive fundet i søgemaskinerne...
I mine, efterhånden, 10 år som SEO-konsulent, er jeg utallige gange blevet spurgt om prisen for at være synlig på søgemaskinerne. Mange gange har jeg brugt utallige formler for at forklare ROI (Return Of Investment), CPC (Cost Per Click) og CPV (Cost Per Visitor) for at vise potentialet ved at investere i et af de mest effektive medier - søgemaskiner.
Af og til har jeg, lidt provokatorisk måske, stillet modspørgsmålet: "Hvad koster det Jeres firma, IKKE at være synlig på søgemaskinerne?", når mine beregninger og omkostninger har været til diskussion.
Prøv selv denne lille udregning:
10.000 mennesker søger hver måned efter produkt X på Google. Din hjemmeside ligger IKKE i top-5 på google, det gør derimod alle dine konkurrenter (uanset om de er dine konkurrenter i dine øjne...en top-5 placering gør dem automatisk til dine konkurrenter!).
Det er ikke unormalt at dine konkurrenter konverterer (smart ord for "sælger til") mellem 1% og 6 % af disse 10.000 personer = 100 til 600 "salg" pr. måned. Se nedenstående kildehenvisning for din egen branche/område:
| Branche |
Konverterings rate (%) |
|---|---|
| Postordre/Katalogmarkeder | 6.1 |
| Specialforretninger | 3.9 |
| Mode/tilbehør | 2.2 |
| Rejser | 2.1 |
| Bolig og indretning | 2.0 |
|
Sport og udendørs aktiviteter |
1.4 |
| Elektronik | 1.1 |
| alle brancher | 2.3 |
| Kilde: Fireclick Index | |
Hvis du kender den gennemsnitlige værdi af et "salg" på din hjemmeside, så ganger du bare beløbet med 100 eller mere og vupti! Så har du det beløb du mister ved IKKE at være synlig i top-5 placeringerne på google på et bestemt søgeord.
Ovenstående er selvfølgelig en ekstrem simplificeret regne-metode og skal kun tjene til at belyse fordelen ved at være synlig overfor kunderne på nettets søgemaskiner. Ikke desto mindre bør det vække til eftertanke, at mange virksomheder stadigvæk identificerer konkurrence, og tab ved konkurrence, gennem en noget traditionel synsvinkel på "konkurrenter".
I denne digitale verden må man gøre sig klart at konkurrenter/konkurrence kan komme fra steder man slet ikke ville have troet muligt før Google kom på banen. Lav et par søgninger på produkter/ydelser du sælger, og se om du ikke kan finde en eller flere "konkurrenter" som stjæler opmærksomheden fra dig og dine produkter/ydelser.
Vil du før konkurrenterne? Så kontakt os for en uforpligtende gennemgang af hvad vi kan gøre for at bringe dig i toppen af Google og andre søgemaskiner.
Jens Peter Nielsen
NB! Jeg ville blive meget glad hvis du ville oprette et link fra din hjemmeside/blog til www.dynamicweb-seo.dk

