Nyhedsarkiv

 

 

SEO nyhedsarkiv
Description: 

01-04-2009 Lidt om linkpopularitet

Et lille tip om hvordan du kan bruge søgemaskinerne til at forstå linkpopularitet

 

Det undrer mig af og til, at der ikke er mere fokus på de mange "operators" eller speical søgemuligheder søgemaskiner som Yahoo, Google og Live (MSN) tilbyder.

 

Derfor har jeg i denne artikel bestemt mig for, at fokusere på nogle af de operators som gør det muligt at arbejde med at forbedre din hjemmesides linkpopularitet.

 

Yahoo.com

Hvis du har en Yahoo-konto (gratis), kan du gøre brug af værktøjerne i

 

https://siteexplorer.search.yahoo.com

 

Her kan du undersøge hvem der linker ind til din hjemmeside, eller en konkurrents hjemmeside, ud i de mest udpenslede detaljer. Jeg bruger denne funktion til at finde hjemmesider som kan linke til min, og mine kunders, hjemmesider, ved at analysere mine konkurrenters indgående links.

 

Google.com

Google har en lign. funktion, hvis du i søgefeltet indtaster "link:www.domæne.dk" (uden anførselstegn), men da der åbenbart var for mange der udnyttede denne feature til at finde nye steder at oprette links fra, har Google skruet gevaldigt ned for antallet af resultater de viser.

 

Til gengæld er Google flink til at oplyse, hvor mange sider den har optaget fra et domæne: "site:www.domæne.dk" (igen uden ""), samt hvornår den sidst har lagret en kopi af en specifik side: "cache:www.domæne.dk". Sidstnævnte giver en god ide om, hvornår du kan forvente at nyt indhold på dine hjemmesider opdateres i Google's søgeresultater.
 

Live.com (Microsoft)

Live.com er Microsofts satsning på at vippe Google af pinden, hvilket man må sige langt fra er lykkedes. Ikke desto mindre har udviklerne vist at de bestemt ikke mangler indsigt og viden i søgeteknologi, hvilket man kan se på disse special søge-muligheder:

 

http://help.live.com/help.aspx?mkt=da-DK&project=wl_searchv1

 

En anden, lidt "hemmelig", søge-mulighed fungerer ved at du går til www.live.com, og i søgeboksen indtaster "linkfromdomain:www.domæne.dk", igen uden anførselstegn.

 

Denne søgning, fortæller hvilke udgående links der er fra en hjemmeside. Hvorfor er det interessant? Forestil dig, at dine konkurrenter konstant dukker op før dig på vigtige søgeord. Hvis du nu indtaster deres hjemmeside i denne søgning, vil du finde frem til de hjemmesider som de linker til, og i denne gruppe kan det ske at du kan finde en link-partner som vil linke til din hjemmeside.

 

Effekten i forhold til søgemaskinerne er simpel: Din konkurrent, som i følge søgemaskinerne, er vigtig, linker nu til en anden vigtig hjemmeside, der igen linker til DIN hjemmeside. VOILA! Hvis du forfølger denne strategi, vil du med tiden opdage at trafikken fra søgemaskinerne vil stige.

 

Konklusion

Ved at arbejde målrettet med de værktøjer søgemaskinerne stiller til rådighed, er det muligt at opnå bedre placeringer og mere trafik fra søgemaskinerne.

 

Vær dog opmærksom på, ALTID at kontrollere den hjemmeside du får et link fra for relevans og troværdighed....det er et manuelt stykke arbejde som endnu ikke kan varetages af software. Et link fra en side med dårlig troværdighed i søgemaskinerne øjne, er intet værd, og for mange af dem, menes at kunne skade din synlighed på søgemaskinerne.

 

Kontroller en hjemmesides "troværdighed" ved at lave "site:www.domæne.dk"-søgningen i Google og se om antallet af optagne sider i Google modsvarer, nogenlunde, det antal du kan se på selve hjemmesiden. Du kan også tjekke hvilke sider der linker ind til denne hjemmeside, og vurdere om de er relevante eller ej.

 

Hvis du mangler hjælp til at forbedre din linkpopularitet, står vi gerne til disposition for råd, vejledning samt konkrete link-udbygnings opgaver til konkurrencedygtige priser.

 

Jens Peter Nielsen

 

NB! Det ville glæde mig meget, hvis du ville linke fra din hjemmeside til

www.dynamicweb-seo.dk

 

Synes du om denne artikel? Tilmeld dig vores gratis SEO nyhedsbrev HER, og få besked så snart vi har nye artikler/nyheder på banen.

 

 

Bookmark and Share

Bookmark and Share