Nyhedsarkiv

 

 

SEO nyhedsarkiv
Description: 

16-03-2009 Kender du dine kunders sociale netværk?

Eller taler dine kunder om dig og dine produkter uden du ved det, og uden du kan deltage?

 

Sociale netværk - en udfordring for den moderne virksomhed

 

Har du en Facebook konto? Skriver du jævnligt på din Myspace-profil? Er du på Orkut? Kender du Friendster?

 

Hvis ovenstående ikke får dig til at nikke genkendende, så er du måske allerede bagud på nettet. Men fortvivl ikke....du kan nå at indhente det forsømte endnu.

 

Herunder eksempler på et par af de sociale netværk og deres potentielle betydning for dig og andre virksomheder:

 

Facebook.com

 

Måske er der allerede nu grupper på Facebook, der diskuterer din virksomhed eller de produkter/ydelser du sælger?

  

Og hvad med de internationale danske virksomheder...hvor er de henne? Hvis man søger efter eks. vis "Vestas", dukker der en gruppe op, som er oprettet af en Inder...muligvis i bedste mening, men jeg tvivler på at han er talerør for det officielle Vestas.

 

Og hvad med medarbejderne i virksomhederne? Har man "styr på" hvad der skrives og siges fra semi-officielt hold? Det er nemlig ikke unormalt at journalister og researchere sidder og skanner igennem Facebook, for at få noget insider-viden.

 

Orkut.com

 

Googles svar på Facebook er faktisk voldsomt udbredt i Sydamerika og Asien. Igen er de store danske mærkevarer/firmaer usædvanlig "stille".

 

Hvis man søger, i fællesskaber, på "Bang & Olufsen" dukker der 11 fællesskaber op, men ikke et eneste er kontrolleret/oprettet af B & O selv?!? Det sydamerikanske og asiatiske marked er ellers stort for B&O, ligesom de, hvis de ville, kunne lave det sejeste fællesskab omkring det at eje forskellige af deres produkter.....men det gør de ikke...endnu.

 

Myspace.com

 

Er MEGET stort i USA, og Europa/Rusland. Heller ikke her kan jeg finde store danske virksomheder som gør sig den ulejlighed at tale til de millioner af brugere på netværket. Ikke engang på reklame-delen som jo netop er styret af søgeord etc.

 

Myspace er ikke kun musik og tøse-fnidder samt fans der skændes om hvilket band der er det sejeste....det er også et gigantisk netværk af personer der opretter fora og grupper der diskuterer alt mellem himmel og jord, herunder også varemærker.

 

 

Friendster.com

 

Er på vej til at gøre Facebook rangen stridig som socialt netværk, og selv om den ikke er så stor endnu, så hold øje med den. Kan gå hen og blive større end Facebook.

 

Konklusion

 

Sociale netværk er her for at blive, og brugerne er meget åbne for at diskutere alt, og dele alt, med folk de kun har et flygtigt kendskab til. De diskuterer frejdigt for og imod virksomheder, organisationer og varemærker....ofte helt uden indblanding fra dem de diskuterer.

 

Det er derfor vigtigt at være fremme i skoene som virksomhed på disse netværk. Opret en gruppe for din virksomhed og tag kontrol med dit varemærke før andre gør det.

 

Udnyt reklame-mulighederne på Facebook og Myspace samt andre sociale netværk og ram ekstremt præcist med dine annoncer. Forestil dig at kunne udvælge målgrupper helt præcist baseret på eks. vis: alder, køn, by, favoritmad, yndlingsfilm, shopping-vaner etc. etc.

 

Det er faktisk muligt i dag. Hvad venter du på?

 

Jens Peter Nielsen

 

PS! Jeg ville sætte stor pris på, hvis du vil linke fra din hjemmeside til www.dynamicweb-seo.dk 

 

Bookmark and Share